Local Marketing Manager

Date: 21 May 2025

Location: Nordhavn, DK, 2150

Company: Specsavers

Bliv en del af Danmarks bedste arbejdsplads! 

12-måneders vikariat

 

Hos Louis Nielsen søger vi en operationelt stærk og handlekraftig Local Marketing Manager I en tidsbegrænset periode til vores hovedkontor i Aalborg.
 
Du bliver en del af en dynamisk marketingafdeling med fem dedikerede kolleger, hvor tempoet er højt, samarbejdet tæt, og beslutningerne bliver truffet hurtigt. Vi leder efter dig, der tager ansvar for egne opgaver og er i stand til at arbejde på det taktiske og operationelle niveau. Du trives med korte deadlines, mange bolde i luften og en praktisk tilgang til marketing. Derudover kommer du til at have et tæt samarbejde med retail, PR, produkt og vores nordeuropæiske support kontor i København samt eksterne leverandører.

 

Din rolle 
Som Local Marketing Manager vil du referere til marketingchefen, og dine primære arbejdsopgaver bliver:

  • Daglig håndtering af butikshenvendelser og opfølgning.
  • Planlægning og eksekvering af lokale marketingtiltag i tæt samarbejde med retail og butikkerne.
  • Administration og håndtering af back-end systemer til mediebooking.
  • Supportere lokalt på visual merchandising og POS-materialer.
  • Afholdelse af regionsmøder for butikspartnere i samarbejde med dine kolleger i marketing/retail/produkt/PR etc.
  • Udvikling og gennemførelse af lokale events og aktiviteter.
  • Budgetopfølgning og fakturahåndtering.
  • Ad hoc-projekter med korte deadlines og høj synlighed.

 

Din profil – du får ting til at ske 
Du har en relevant baggrund inden for en marketingfaglig uddannelse – og har minimum 3-4 års erfaring med marketing og gerne fra en detailkæde.
Du er nysgerrig, struktureret og tager ansvar for dine opgaver. Du trives med at arbejde selvstændigt og proaktivt, og du har det godt med at jonglere flere projekter ad gangen – også når tempoet er højt. Du er en stærk projektleder med analytisk tilgang med god forretningsforståelse, tænker i løsninger og har en praktisk, hands-on tilgang til dine opgaver, samtidig med, at du har mod på at lære nyt og udvikle dig i rollen.

Derudover, ser vi gerne at du:

  • Kan bevare overblikket, når der er mange bolde i luften, og du evner at tænke både taktisk og praktisk med sans for detaljen.
  • Har en analytisk tilgang med flair for håndteing af flere forskellige tekniske systemer.
  • Er indstillet på at arbejde operationelt med mange skiftende opgaver, hvor der er fokus på korte deadlines og hurtige beslutninger
  • Trives med at være udrækkende og have en stor stor kontaktflade på arbejdet hvor du bla. vil komme ud i marken og mødes med butiksejerne.
  • Har det godt i et energifyldt og dynamisk miljø. 
  • Har stærke samarbejdsevner og kan kommunikere klart på både dansk og engelsk.
  • Har et nytænkende mindset og kan omsætte ideer til konkrete aktiviteter. 

 

Din nye arbejdsplads 
Medarbejderne er hjertet i Louis Nielsen, og derfor er et af vores største fokusområder, at alle har det godt. Vi værdsætter forskellighed, og at man behandler andre, som man gerne selv vil behandles. Hvert år spørger vi vores medarbejdere, hvordan de har det, og vi er stolte af, at vi – baseret på vores egne kollegers udsagn – at vi er Danmarks Bedste Arbejdsplads for store virksomheder for tredje år i træk

Dette er et resultat af en stor fælles indsats og nogle stærke værdier omkring det fællesskab, der hersker i Louis Nielsen.

Hos Louis Nielsen får du mere end bare et arbejde. Du bliver en del af et team og fællesskab, der rækker ud over den enkelte afdeling og går på tværs af butikker og vores supportkontor – et fællesskab, som mange sætter stor pris på. 

Derudover vil du:

  • Få en hverdag fuld af faglige udfordringer og gode oplevelser på Danmarks Bedste Arbejdsplads.
  • Have rig mulighed for faglig udvikling gennem online kurser.
  • Kunne blive del af et socialt arbejdsmiljø fyldt med grin, samvær, branchens største firmafester og andre sociale aktiviteter.
  • Attraktiv lønpakke og personaleforhold, bla. Gode sundhedsordninger samt favorabel personale- og familierabat.

 

Vil du være en del af Louis Nielsen – Ansøg i dag!  
Ansøg nemt med dit CV via linket og inkluder gerne en ansøgning, hvis du ønsker. Vi foretrækker at modtage begge på dansk. Undgå venligst at have billede, alder køn opsiget på dit CV – Det minimerer bias og bidrager til en mere objektiv proces.  

Ansøgningsfrist for stillingen er 11. juni 2025 og vi forventer at indledende samtaler pr telefon starter i den efterfølgende uge. Vores rekrutteringsproces indeholder en indledende samtale og to interviews, hvor der i det ene vil være både en personlighedsprofil-feedback samt en case. 
 
Hvis du har spørgsmål om stillingen, så tøv ikke med at kontakte Marketingchef Jeanette Sørensen på mail: jeanette.sorensen@louisnielsen.dk eller telefon 3078 3047.

 


Mangfoldighed og Inklusion hos Specsavers
Specsavers tager alle kvalificerede ansøgere i betragtning uden hensyn til race, religion, køn, alder, national oprindelse, handicap, veteranstatus, seksuel orientering, kønsidentitet eller enhver anden lovligt beskyttet faktor.

I overensstemmelse med vores engagement i mangfoldighed, lighed og inklusion integrerer vi disse principper i alle aspekter af vores arbejde, fra produktudvikling til teambuilding.

Hvis du har spørgsmål eller har brug for hjælpemidler i forbindelse med rekrutteringsprocessens interviews, da marker dette i ansøgningsformularen og vi vil tage kontakt.