Kundecentermedarbejder
Leder du efter et job, der kan være med til at udvikle og ruste dig til din videre færd i livet? Så er en stilling som kundecentermedarbejder hos Louis Nielsen måske noget for dig.
Dette vil være dit job
Efter grundig oplæring bliver din primære opgave at servicere vores kunder telefonisk. Når du har været ved os i et stykke tid og er kommet godt ind i vores forretning og koncept, har du desuden mulighed for at blive oplært i sociale medier, e-commerce eller lager alt efter dine interesser og kompetencer.
Dine primære arbejdsområder vil blandt andet være:
- At servicere vores kunder og butikker via telefonen
- At besvare kundehenvendelser via mail
- Medansvar for at drive onlinesalg af briller og kontaktlinser for hele Danmark
- Håndtere sociale medier nationalt såvel som lokalt, herunder Facebook, Instagram, TrustPilot, Google Reviews
- Understøtte sustainability-program for returnering af produkter
De første 3 måneder i rollen
Hvad kan du forvente af de første 3 måneder i rollen:
- En grundig introduktion til Louis Nielsen/Specsavers
- En god onboarding med buddy-ordning
- Introduktion til teamet med fokus på samarbejde og opgaver
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du har afsluttet eller afslutter gymnasie, handelsskole, teknisk skole eller anden ungdomsuddannelse. Alternativt er du i gang med et eller flere sabbatår. Vi forventer, at du er mødestabil og fleksibel. Derudover lægger vi vægt på, at du:
- Har stærke samarbejdsevner
- Har et ønske om at være en del af et stærkt arbejdsfællesskab
- Er god til at hjælpe og supportere dine kolleger
- Udfordrer status quo og er åben over for nye idéer
- Har et stort engagement og drive
- Har gode kommunikationsfærdigheder skriftligt og mundtligt
Det tilbyder vi dig
Hos Louis Nielsen får du mere end bare et arbejde. Du bliver en del af et fantastisk team og fællesskab, der rækker ud over den enkelte afdeling – et fællesskab, som mange kolleger betegner ”deres anden familie”. Vi er kåret til Danmarks bedste arbejdsplads tre år i træk for 2023, 2024 og 2025 for virksomheder over 500 medarbejdere – blandt andet fordi vi tilbyder:
- En hverdag fuld af faglige udfordringer og gode oplevelser
- Et støttende udviklingsmiljø med muligheder for at udvikle og dygtiggøre dig
- Fokus på det gode kollegaskab
- Et fleksibelt arbejdsmiljø med indflydelse på egen arbejdstid
- Muligheder for at prøve kræfter med forskellige opgaver gennem de rette kompetencer
- Attraktiv frokostordning og sundhedsforsikring
Stillingen er på 25 timer om ugen. Arbejdstiden ligger indenfor vores åbningstid, der hedder kl. 08-17.30 på hverdage og 09-14 om lørdagen. Oplærings- og arbejdssted er Indkildevej 2A, 9210 Aalborg SØ.
Danmarks Bedste Arbejdsplads
Medarbejderne er hjertet i Louis Nielsen, og derfor er et af vores største fokusområder, at alle har det godt. Vi værdsætter forskellighed, og at man behandler andre, som man gerne selv vil behandles. Hvert år spørger vi vores medarbejdere, hvordan de har det, og vi er stolte af, at vi – baseret på vores egne kollegers udsagn – er Danmarks bedste arbejdsplads.
Dette er et resultat af en stor fælles indsats og nogle stærke værdier omkring det fællesskab, der hersker i Louis Nielsen.
Lær hvorfor vi har valgt at gøre tingene lidt anderledes
Hvor godt kender du historien bag Louis Nielsen?
Louis Nielsen startede med en enkelt butik i Aalborg tilbage i 1978. I 1994 blev Louis Nielsen udstødt af branchen, da vi nægtede at rette ind efter den overpris forbrugerne blev tvunget til at betale. Louis Nielsen mente, at alle borgere havde ret til et par briller til en rimelig pris. Dette er fortsat grundopfattelsen i vores forretning, og siden dengang har vi gjort tingene på vores egen måde.
I dag er Louis’ første butik blevet til 80 landet over med mere end 1000 kolleger. Vi står nu for salget af næsten hver anden brille i Danmark, og vi er dermed landets største optikerkæde. Vi ønsker at gøre en forskel for danskerne ved at tilbyde briller og kontaktlinser til de bedste priser og ved at sikre, at alle danskere kan få tjekket deres øjensundhed, så deres syn – den vel nok vigtigste sans – kan bevares. Vi går derfor forrest i forhold til kvaliteten af vores produkter og det udstyr vi benytter, for dette kan nemlig sagtens gå hånd i hånd med gode priser – vi håber, at du har lyst til at blive en del af vores vindende hold!
Vi har travlt, men du får du al den støtte og support, du har brug for. Vi er en organisation med en afslappet og uformel atmosfære, og med humoristisk sans, vil du falde godt til hos os. Din passion for at ville udvikle dig selv samt være en del af et team skaber succes i denne rolle. Så selvom du ikke føler, du er 100% spot on ud fra ovenstående, så ønsker vi stadig, at du ansøger, hvis du, som os, ser muligheden for et match.
Louis Nielsen har siden 2005 været en del af verdens største familieejede optikerkoncern, Specsavers Group. I Specsavers er vi mere end 46.000 dedikerede kolleger fordelt over det meste af verden, der sammen arbejder for at give vores mere end 41 millioner kunder branchens bedste og mest professionelle oplevelser.
Vil du være en del af Louis Nielsen – ansøg i dag!
Ansøg nemt med dit CV via linket og inkludér gerne en ansøgning, hvis du ønsker. Vi foretrækker at modtage begge på dansk. Undgå venligst at have billede og alder på dit CV – det minimerer bias og bidrager til en mere objektiv proces.
Vi holder samtaler i uge 20 i maj. Opstart er 1. juni og 1. august.
Hvis du har spørgsmål om stillingen, så tøv ikke med at kontakte Contact Center Operations Manager Allan Lydholm på allan.lydholm@louisnielsen.dk